Praktisk information

Åbningstider og priser

Læs mere under åbningstider og priser.

Guidede ture

Året rundt arrangerer Christiansfeld Centret forskellige guidede ture i Christiansfeld og omegn. 
Læs mere under rundvisninger.

For turoperatører og rejsebureauer

Mange turoperatører og rejsebureauer besøger Christiansfeld med egen guide. Vi opfordrer til, at man overholder skiltning og henvisninger til parkering af turistbusser i byen. Er man i tvivl, er man velkommen til at kontakte Christiansfeld Centret. 

Desuden opfordrer vi til, at man altid orienterer Christiansfeld Centret om sit besøg i byen.

Turistbusser

Vær opmærksom på, at der er parkering forbudt for busser i den historiske bykerne. Busserne henvises i stedet til den store parkeringsplads på Lindegade 53C (se kort). 

Vi passer godt på verdensarven og for at mindske slid på den historiske bykerne bedes busser derfor benytte ruter uden om byen til parkeringspladsen på Lindegade 53C (se kort).

Aflæsning/pålæsning er tilladt ved Genforeningspladsen (overfor Kongensgade 25). 

Pas på Verdensarven!

Vi opfordrer alle besøgende til at passe på Verdensarven. 

For at mindske slidtage på byens flader og belægninger er er tung trafik i den historiske bykerne forbudt. Desuden opfordres der til, at alle besøgende udviser respekt og hensyn til lokalbefolkningen og byens bebyggelse og beplanting.

Parkering i Christiansfeld

Kommer du i bil, bus eller autocamper, kan vi anbefale at benytte den store, offentlige parkeringsplads ved Lindegade 53C.

Parkeringspladsen ligger tæt på byens centrum og har både toiletbygning og borde/bænke, hvor du kan nyde din medbragte mad.

Offentlig transport

Det er nemt at komme til Christiansfeld med offentlig transport.
UNESCO-byen ligger midt på Sydtrafiks rute 134 med stop flere steder i byen samt rute 900X, som stopper ved omfartsvejen. 

Fra de større byer opnås videre forbindelse med både bus og tog til det meste af landet. Besøg rejseplanen.dk og planlæg din transport til Christiansfeld. 

Køreplan for rute 134 Kolding-Christiansfeld-Haderslev.

Køreplan for rute 900X Vejle-Kolding-Christiansfeld-Haderslev-Aabenraa-Sønderborg.

Handicapadgang og elevator

Overalt i Christiansfeld er der niveauforskelle og brosten. Dog kan man godt bevæge sig rundt i byen med rollator, kørestol og barnevogn uden større problemer.

Bevægelseshæmmede, kørestolsbrugere og barnevogne kan få adgang til Søstrehuset i vestgavlen. Her er der indgang via rampe og adgang til elevator, hvorfra hele huset kan tilgås.
Tryk på den hvide knap til venstre for døren. OBS! Døren åbner udad.

Toiletter og pusleplads

Der er offentlige toiletter i byen bl.a. i det gamle Sprøjtehus på Kirkepladsen, ved den store parkeringsplads på Lindegade samt ved busstationen ved Genforeningspladsen. 

Desuden er man velkommen til at benytte toiletterne i Søstrehuset hvor der på handicaptoilettet i stueetagen findes pusleplads. 

Image
Download byvandringsbrochuren her (printvenlig)

Spisesteder i Christiansfeld

Christiansfeld og omegn byder på mange lækre spisesteder og vi anbefaler selvfølgelig, at man kombinerer sit besøg i UNESCO-byen med en lækker frokost eller en kop kaffe/the og en honningkage.

  • Brødremenighedens Hotel
    Lindegade 25, 6070 Christiansfeld
  • Tyrstrup Kro
    Tyrstrup Vestervej 6, 6070 Christiansfeld

  • Den Gamle Grænsekro
    Koldingvej 51, 6070 Christiansfeld

  • Barleys & Grapes
    Kirkegårds Alle 1, 6070 Christiansfeld

  • Det Gamle Apothek
    Lindegade 21, 6070 Christiansfeld
  • Xocolatl
    Lindegade 36, 6070 Christiansfeld
  • Tystrup Brød - Honningkagehuset
    Haderslevvej 21, 6070 Christiansfeld
  • Brødrehusets Lille Honningcafé
    Lindegade 21, 6070 Christiansfeld
  • Pizza Steakhouse
    Lindegade 56, 6070 Christiansfeld
  • Torvegrillen (på Prætorius Torv)
    Museumsgade 6, 6070 Christiansfeld
  • Morgenstjernen - Helse & Café
    Jernbanegade 1, 6070 Christiansfeld
  • Café Hyggehjørnet - Pizzaria & Restaurant
    Præstegaardsvej 1, 6070 Christiansfeld
  • Seggelund
    Seggelund Hovedvej 55, 6070

    Spisning i Christiansfeld

    Christiansfeld og omegn byder på mange lækre spisesteder og vi anbefaler selvfølgelig, at man kombinerer sit besøg i UNESCO-byen med en lækker frokost eller en kop kaffe/the og en honningkage.

    Læs mere i Christiansfeld Turistguide 2019.

      Medbragt mad

      Det er muligt at nyde medbragt mad flere steder i byen. Der findes borde/bænke på Genforeningspladsen, i Comeniushaven og på P-pladsen Lindegade 53C.

      For større grupper er det muligt at låne lokaler/madpakkerum i Søstrehuset. Kontakt venigst Brødremenigheden for yderligere information på mail broedremenigheden@christiansfeld.tv.

      Overnatningsmuligheder

      Der er flere hyggelige overnatningsmuligheder i Christiansfeld og omegn. Læs mere på VisitKolding og få yderligere information. 

      Vores Verdensarv - Verdensarv i Syddanmark, Jelling, Vadehavet, Christiansfeld

      Verdensarvsavisen

      Det er noget særligt, at man i det sydlige Danmark har tre meget forskellige UNESCO-verdensarvssteder inden for kort afstand. 

      Med helt særlige oplevelser med historie, natur og kultur byder området på verdensarv i særklasse. Læs meget mere i Verdensarvsavisen.

      Hent et gratis eksemplar flere steder i Christiansfeld og omegn samt i Christiansfeld Centret - eller læs den online her: 

      Christiansfeld Turistguide 2019

      Christiansfeld Turistavis

      Hvert år op til påske udkommer Christiansfeld Turistavis fyldt med gode artikler, informationer om byen og gode tilbud. Avisen er både på dansk, tysk og engelsk. 

      Hent et gratis eksemplar flere steder i Christiansfeld og omegn samt i Christiansfeld Centret - eller læs den online her: 

      Image

      Kolding Guiden

      Hvert år udgiver Visit Kolding Kolding Guiden fyldt med spændende læsestof og gode forslag til alt det, man kan opleve i Kolding og omegn. 

      Hent et gratis eksemplar flere steder i Kommunen samt i Christiansfeld Centret - eller læs den online her: